• Formueøkonom fremhæver finte til en risikofri skattegevinst: Disse danskere kan indkassere den

    Source: BDK Finans / 03 Jul 2024 10:47:51   America/Chicago

    Halvandet år. Så lang tid har en gruppe danskere til at booste deres pensionsindbetalinger og score 7,5 procent i risikofri gevinst af alt det, de indsætter. For selvom det nok er de færreste, der fra tid til anden bliver ramt af en pludselig lyst til at sætte mere ind på deres pension, så bør en stor gruppe danskere overveje at gøre det. Sådan lyder budskabet fra Jeanette Kølbek, der er formueøkonom i Nykredit. Hun har set nærmere på det nye skattesystem, som rammer danskerne i 2026. Her er overskrifterne skattelettelser for de fleste danskere – og indførelsen af en top-topskat. I overgangsperioden mellem de to systemer har muligheden for en risikofri gevinst åbenbaret sig. Men ikke for alle. Det er en særlig gruppe danskere, der har muligheden. Gevinst kan kun indkasseres af danskere, der i dag betaler topskat. Og som fremover kommer til at betale mellemskat. »Hvis man kigger på sin lønseddel i år og ser, at man efter arbejdsmarkedsbidrag tjener over 588.900 kroner, så er man virkelig i målgruppen for at få noget værdi ud af at indskyde på en fradragsberettiget pensionsordning,« understreger Jeanette Kølbek. Inden man læsser penge over på sin pensionsordning, bør man dog have nogle vigtige grænser i baghovedet. Samtidig bør en helt anden gruppe danskere faktisk vente med at indbetale på deres pension. Men lad os se nærmere på dem, der kan få en gevinst først. En gevinst i det nye skattesystem De kommende mellemskatteydere har udsigt til en gevinst, fordi skattesystemet bliver totalrenoveret i 2026. Systemet er i dag todelt med en bundskat og en topskat. Men om halvandet år bliver topskatten, som vi kender den i dag, kløvet i tre. Det indebærer en ny mellemskat, topskat og en top-topskat. »Hvis man synes, at skattesystemet var svært at finde rundt i før, så bliver det endnu mere komplekst og forkludret nu,« siger Jeanette Kølbek. Mellemskatteyderne er heldige i den forstand, at de slipper for den nuværende topskattesats på 15 procent og kan nøjes med at aflevere 7,5 procent udover bundskatten. Men det er ikke kun på den front, de kan tjene penge. For her træder den risikofrie gevinst frem i lyset. De kommende mellemskatteydere har nemlig et højere fradrag på deres pensionsindbetalinger i dag, end de kommer til at have med det nye system, fordi skattesatsen – og dermed også fradragets værdi – bliver sænket med 7,5 procentpoint. »Ergo får man som kommende mellemskatteyder mere ud af at undgå at betale topskat nu end at betale mellemskatten senere,« understreger Jeanette Kølbek. Formueøkonomen har regnet på besparelsen. Hun anbefaler alle, der regner med at betale mellemskat fra 2026, kraftigt at overveje at fremskynde deres indbetalinger, så de falder i år og næste år. Så stor er gevinsten Booster man som kommende mellemskatteyder sin pension inden 2026, vil man spare 7,5 procent af det beløb, man skyder ind på sin pensionsopsparing. Hvis man i perioden sætter 100.000 kroner ekstra over på sin pension, vil man således få 7.500 kroner ud af at gøre det nu fremfor at vente til efter 2026. Jeanette Kølbek påpeger, at man derfor kan vælge at give sin pensionsopsparing en »ekstra skalle« i år og næste år. Når nytårsklokkerne ringer år 2026 ind, kan man derefter drosle lidt ned for indbetalingerne. »I sidste ende kan man have indbetalt det samme, som hvis man havde holdt sin indbetaling konstant, men fordi man har accelereret indbetalingerne inden år 2026, har man fået mere ud af det,« siger formueøkonomen. Jyske Banks privatøkonom Bettina Brask har også øjnet muligheden for gevinst. Her lyder regnestykket, at en topskatteyder med de nuværende regler får 520 kroner tilbage i skat, hver gang man indbetaler 1.000 kroner på en fradragsberettiget pensionsordning. Når man bliver mellemskatteyder, får man 7,5 procentpoint mindre tilbage i skat. Det giver således 445 kroner tilbage fra skattevæsenet pr. 1.000 kroner. Der er dog en væsentlig hage. Hele finten hænger kun sammen så længe, man får fradrag for de indbetalinger, man laver, og her skal man kende nogle vigtige grænser. På en ratepension kan man trække de første 63.100 kroner fra i skat. Alle indskud derover beskattes man af. Men i det scenario kan man kigge mod en livsvarig livrente, hvor der ikke er begrænsninger for, hvor meget man kan indbetale. Der er dog særlige fradragsregler, hvis man indbetaler mere end 58.100 kroner, og det kan være gavnligt at indbetale via sin arbejdsgiver, forklarer Jeanette Kølbek: »Hvis du kører det ind via en arbejdsgiveradministreret ordning, er fradragsreglerne mere simple. For du kan indbetale alt det, du har lyst til, bare det kan indeholdes i din løn. Du kan selvfølgelig ikke indbetale mere, end du tjener,« fastslår hun. Og så er vi tilbage ved den gruppe, der ikke bør booste deres pensionsordning nu, men snarere vente, til det nye skattesystem træder i kraft. Top-topskatteydere bør være varsomme Når de nuværende topskatteydere bliver delt i tre, vil der være en gruppe, der skal betale top-topskat. Gruppen betaler i dag 15 procent i topskat, men fra 2026 vil de betale 20 procent i top-topskat af det beløb, de tjener over 2.381.200 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag årligt. »Betaler du topskat i dag, men kommer til at betale top-topskat, skal du faktisk vente. Fordi fradragsværdien er langt større, når du betaler top-topskat end bare at betale topskat i dag,« forklarer Jeanette Kølbek. Betaler man topskat på 15 procent i dag og forventer, at man fremover kommer til at betale topskat på ligeledes 15 procent, så vinder man ikke noget ekstraordinært ved at lave indbetalinger nu eller udskyde dem. Det er altså blot gruppen, som forventer at ende i mellemskat, der får en risikofri gevinst ved at booste deres pensioner nu. Og Jeanette Kølbek har en vigtig påmindelse: »De penge, man indbetaler på pensionsordningen, skal være de penge, man alternativt kommer til at betale i mellemskatten,« bemærker hun. Formueøkonomen understreger, at der blandt de kommende mellemskatteydere kan være undtagelser, blandt andet selvstændige, som kan få mere ud af deres formue på andre måder end at booste pensionen. Derfor er Jeanette Kølbeks råd, at man søger individuel rådgivning – især hvis man ikke er almindelig lønmodtager. https://www.berlingske.dk/dine-penge/formueoekonom-fremhaever-finte-til-en-risikofri-skattegevinst-disse
Share on,